Sunstone har rejst penge til nye biotekvirksomheder
Sunstone Capital meddelte ved slutningen af 2011, at danske og nordiske biotekvirksomheder kan se frem til investeringer fra en langsigtet investor. Sunstone har netop rejst 660 mio. kr. i en ny fond, som skal investere i lovende biotek-virksomheder. Sunstone forventer, at fonden i løbet af 2012 når op på 750 mio. kr. samt at udvide porteføljen med op mod 20 nye innovative biotekvirksomheder,. Dermed vil den samlede portefølje udgøre næsten 50 virksomheder.
